Her på bloggen kan du læse lidt om hvad der sker på de mange Trekanten-ture og hvad der ellers rør sig i min dagligdag som træner i Fægteklubben Trekanten. Jeg håber, at det vil kunne give folk et godt indblik vores mange aktiviteter og give alle en chance for at være opdaterede.
I August 2010 skrev jeg en blog under ungdoms OL i Singapore og det fik jeg enormt mange positive tilbagemeldinger på. Jeg håber, at denne blog bliver lige så succesfuld.
Juletræning i Göteborg
Onsdag, 28. december 2011 23:30
Fægtelejrens deltager i GFK's lokaler
Det er efterhånden traditiion at Trekanten deltager i en juletræningslejr i Sverige hvert år. Normalt er det vores venner i Malmö som har været værter for denne lejr, men for første gang ligger den svenske landsholdssamling i Göteborg. Det er derfor Göteborg Fægteklub (GFK) som huser lejren i år. Det faktisk lidt specielt fordi GFK skal nemlig have nye lokaler snart. Så Trekantens lille gruppe af fægtere når lige at få et indtryk hvordan dagligdagen har set ud for GFK igennem de sidste 25 år. Klubben har allerede fået nye lokaler som ligger endnu tættere på centrum end nu, og de får vist nok plads til 15 piste, hvilket man må sige bliver en temmelig stor fægteklub. Lejren har primært bestået af fysisk træning, men i dag blev der også tid til to lange fægtetræningspas. Alle Trekantens fægtere har endnu en gang udvist god form, og har været i stand til at udføre alle øvelser etc.. uden nogen problemer. Men det skal dog siges at Kolja, Thomas, Mathias, Filip, Tor og Alexander alle har fået godt sved på panden. Det at vi kommer og deltager i en svensk landsholdslejr er noget som vækker stor glæde blandt de svenske fægtere og trænere. Vores fægtere har et super godt ry i Sverige, og vores tilstedeværelse er derfor af stor interesse. Det betyder også at Trekanten-fægterne bliver udfordret til kamp hele tiden... så det betyder samtidigt at der kan være langt mellem pauserne.
Alexander er klar til at nakke en svensker under en af lejrens mange par-øvelser
Ellers må man sige at turen i høj grad har båret præg af at GFK og Trekanten nærmer sig hinanden som to nye samarbejdspartnere. GFK ligner på mange måder Trekanten. Dels hvad angår ambitioner, størelse, interesse for fleuret og kårde samt meget andet. Det betyder at vi har mange fælles interesser, og derfor synes jeg at denne lejr mærkere starten på et nyt fællesskab, som jeg tror kunne betyde meget for både Trekanten og GFK. De to trænere Martin Roth og Henrik Lundegaard er begge meget interesseret i at komme til Danmark og deltage i vores arrangementer og det vil utvivlsomt være med til at styrke vores stævner og lejre. Så man kan sige at turen både har båret frugt fægtemæssigt men også på en langsigtet bane hvor en støre udveksling mellem vores to klubber kan blive central i forhold til at skabe nye store talenter i Skandinavisk fægtning.
Henrik Lundegaard viser en ny øvelse sammen med hans fægter Simon Ritzell
Dette var måske sidte indlæg i bloggen fra 2011. Næste gang i høre fra mig bliver nok fra min tur med Martine Spanger-Ries til Poznan anden weekend i januar. Godt nytår til alle!
Nogle super dage i Cabries - og bloggens et års føs'da
Søndag, 11. december 2011 22:59
Den fuldtallige Trekanten-gruppe i Cabries 2011 - fra venstre mod højre: Martine Spanger-Ries, Tor Boesen, Thorlek Grum-Schwensen, Mathias Danckward, Kolja Dahlin, Thomas Berg, Stefan Everitt, Philip Femø (dommer) og Malte Trier Mørch
I lørdags havde bloggen et års fødselsdag, og hvilken bedre fødselsdagsagave kunne bloggen have ønsket sig, end en meget flot placering ved et af sæsonens rigtig hårde cadet circuit stævner. Den gave stod Kolja Dahlin for da han kæmpede sig til en utrolig flot 7. plads ved dette års kadetstævne i Cabries. Det er ikke bare et flot resultat for Kolja, men også til dato Trekantens bedste resultat ved netop dette stævne. Kolja slog Alexander Tsoronis' flotte 12. plads var en rekord der havde stået i to år. Resten af gruppen fægtede også godt. Men som sagt var det et hårdt stævne og derfor er der mange gode fægtere som ikke kommer langt. Thorlek gjode det rigtig godt i sin kamp om at komme i top 64, hvor han slog en meget rutineret fransk landsholdsfægter. Her viste Thorlek storform men måtte desværre se sig slået i den næste kamp. De fleste andre fægtere blev slået ud i top 128, hvor flere skulle møde nogle meget svære modstandere. Mathias Danckward var med for første gang og er jo egentlig slet ikke kadet endnu. Han havde det hårdt i puljen, men det var en fornøjelse at se en ny god dreng/pige fægter på vej frem. I det hele taget har det været spændene at følge Mathias de sidste mange dage. Idet man ekstra tydeligt kan mærke på de helt unge fægtere, hvad en fægtelejr gør ved deres fægtning. Mathias høre jo til de fægtere der nu skal overtage kadettronen, nu da to af de mest rutinerede kadetter rykker op i juniorklassen efter sommerferien. Nemlig Thorlek og Stefan.
Her vinder Kolja over den bristiske fægter Feaster om at komme i top 8
Samme weekend som der var stævne her i Cabries var der også et stort seniorstævne i Paris. Derfor var de fleste franske dommer bundet op i Paris-stævnet. Det medførte at fægteklubben i Cabries havde store problemmer med at finde nok og egnede dommere til deres stævne. Problemet blev ikke bedre da Storbritanien og Tyskland ikke kunne stille dommere. Defor blev jeg spurgt om jeg kunne hjælpe med dette problem. Jeg fik at vide at jeg helst skulle finde fire dommere og at de stort set var ligeglade med hvad det kostede. Så jeg sadte mig ned og begyndte at ringe og skrive rundt til det meste af Europa. Efter en halv dags søgen var problemet løst..
Javier Lorenzo - Spanien Wojtek van Barneveld - Holland Grezgorz Supel - Polen Philip Femø - Danmark
De fire dommere fik sindsygt meget at lave og på flere tidspunkter kørte stævnet i højeste gear, med råben, skrigen, larm og den totale kogestemning. Her viste de fire dommere sig fra den bedste side, og hørte til blandt de mest rutinerede og veldømmende dommere til hele stævnet. Især var det en fornøjelse at have Philip Femø med på tur igen. Han er jo en af mine gamle kære elever, som vi har savnet på fægteturene i mange år. Jeg tog ud i lufthavnen for at hente ham, og straks huskede man hvordan det var at have ham med. Dejligt at han kunne komme. Grezgorz og Wojtek hører jo også til de meget nære venner af Trekanten, og de to dømte til de næsten ikke kunne stå på benen mere. Fedt sådan at kunne samle sine venner om sig, når der er brug for det. Javier høre til en af de mere ukendte af vennerne. Han er nok en af de mest rutinerede FIE dommere der findes. Han har dømt en lang række world cup og verdensmesterskaber, og har været en fast dommer da Danmark var vært for senior world cuppen i gamle dage. Han var glad for at være med, og dømte hold herrerfinalen i dag - som Rusland vandt stort over et arrogant fransk førstehold. Læs evt. min entry i bloggen for et år siden, og se at historien gentager sig, når det kommer til arrogante franskmænd.
Tre af dommerne som jeg fik fat i til stævnet - fra venstre mod højre: Javier Lorenzo, Grezgorz Supel og Wojtek van Barneveld (Klokken er lidt i syv om morngen, så hvis de ser lidt trætte ud så er det derfor)
I dag skulle drengene fægte hold. Vi startede med at møde et ret rutineret hold fra Guadeloupe. Hvor er det tænker nogen? Det er en lille fransk ø i Caribien, som producere talentfulde fægtere på især kårde og fleuret i et fantastisk omfang. Hvert eneste år kommer nye fægtere til fra Guadeloupe, og de tager mange af pladserne på det franske landshold. Men dem vandt vi over og var derved i top 16. Det skal lige nævnes at der var hele 33 hold ved start, hvilket er et meget stort antal for et holdstævne.
Situatione blev dog hurtig alvorlig for holdet i det skæbne ville at vi skulle møde Rusland 1 efter kampen mod Guadeloupe. Dem tabte vi stort til, og skulle derefter fægte placeringskampe mellem 9 og 16. Først mødte vi et japansk hold der fægtede med lysets hastighed, vi gjorde det godt, men fik bare ikke nok point. Derefter mødte vi et velfægtende Russisk hold, som vi fægtede meget lige med, men tabte 45 - 42. Til sidst mødte vi holdet fra den nordfranske klub Henin Baumont som vi vandt sikkert. Dermed endte holdet på en 15 plads. Ikke et super godt resultat, men et resultat som vi kan være temmelig tilfredse med. I hvert fald lærte fægterne nogle meget vigtige ting inden EM i Porec til marts.
En MEGET træt Philp efter at have dømt et utal af kampe... Bemærk Maltes hvirvel i håret
Næste indlæg i bloggen bliver nok mellem jul og nytår hvor Trekanten drager til Göteborg og deltager i en fægtelejr, og til januar hvor turen går til cadet circuit stævne for damefleuret i Poznan, B&U DM i Birkerød samt en kort smut til Helsingborg... Tak fordi i læste med!
Dagen før dagen...
Fredag, 09. december 2011 19:00
Her er det klassiske Trekanten-billede som vi altid tager når vi er i Aix-en-Provence - du kan finde ligende billeder hvis du kigger længere tilbage i bloggen. Eller søger i galleriet...
Så er det endnu en gang "dagen før dagen".. alle venter spændt på morgendagens udfordringer, og for at få lidt fod på nerverne og få tankerne på noget andet tog vi til Aix-en-Provence. Altid et godt sted at kople lidt fra og dræbe nogle timer på en god måde. Det førte os til et uundgåeligt stop på vores tur i Provence. Nemlig den kendte Pizza Capri som ligger i det central Aix. Der laves der nogle af Frankrigs måske bedste Pizza slice. Bagefter stod på den en fin gåtur rundt i byen hvor vi blandt andet fik gjort det vi er bedst til efter fægtning.... shoppe... Få aktiviteter er bedre til at slappe af på, end at købe noget man ikke rigtig har brug for. Kolja skulle finde et par handsker men kom af sted med en sweat shirt i stedet. Stævnet er ellers lidt anderledes end normalt. Langt de fleste cadet circuit stævner har en indledende pulje og derefter DE kampe med repechage fra top 32. Sådan er det ikke tilfældet her i Cabries i år. Her fægtes der en indledende pulje som normalt, men derefter kopiere de junior world cup systemet, hvor der ikke er repechage på noget tidspunkt. Drengene bliver helt færdige om lørdagen, men pigerne fægter halvdelen af stævnet lørdag, og den sidste halvdel søndag. Drengene skal der imod fægte hold om søndagen. Hvor hele 35 hold er meldt til pt... måske flere kommer til??
Der bliver ALTID joket og lavet sjov. Hvis en tur er en dang eller en måned lang, så er der ikke et sekund hvor der ikke bliver lavet spas på en eller anden måde. Det er non-stop!!
Efter vores tur til Aix tog vi tilbage til fægtehallen hvor alle på skift fik en lektion. De var alle gode og virkede klar på morgendagens strabasser. Det er en gode måde at komme af med sine ophopede fægteenergi og få fod på de sidste små småting der måtte nage en inden stævnet. Vi fik også lige tjekket vores udstyr, og Tor lånte endnu en gang reperationsrummet hvor han eller gik i krig med at få folks udstyr i orden. Hvis Tor fortsætter med at reperarere i det omfang han gør, så kan han hurtigt blive en rig mand og trække sig tilbage om få år. I morgen er der tilmeldt 169 herrerfægtere fra 16 nationer og på damesiden er der 127 fægtere fra 15 nationer. Så for dem af jer der har fægtet stævnet før, så vil man hurtigt kunne se at der er væsentlig færre fægtere i år end der plejer. Det er fordi der normalt var tilmeldt et astronomisk antal franskmænd, men nu er er der kommet et maximalt antal tilmeldinger på og derved at antallet kommet ned. Til næste år vil antallet bliver yderligere skærpet - det er i hvert fald rygtet.
Supershopperen Kolja....
Værd at bemærke er at i mogen den 10. december så har bloggen her 1 års fødselsdag!! Det bliver forhåbentlig fejret med nogle historier om gode resultater og om hvordan alle blev mulet på hårdeste vis her i Cabries... Husk at klik ind og læs mere!
Senest opdateret: Fredag, 09. december 2011 19:26
Første par træningsdage i Cabries
Onsdag, 07. december 2011 21:48
Så er træningen gået i gang igen i Cabries - i midten ses Tor Boesen i gang med at gøre livet surt for en Heidenheim-fægter
Så er Fægteklubben Trekanten tilbage i det sydfranske igen. Vi deltager nu får ottende år i træk i den internationale lejr og stævne for kadetfleuretfægtere i den lille provancielle by Cabries der ligger ca. 20 minutters kørsel fra Aix-en-Provence. Og endnu en gang er vi indlogeret hos nogle af de sødeste familier i verden. Mathias, Martine, Kolja og mig selv bor hos vores superværter fra sidste år Emile og Elisabeth og bliver forkælet i et ufatteligt omfang. Det samme gør sig gældene for Thomas og Stefan der bor over hos naboen. Tor og Thorlek ser også meget tilfredse ud når vi møder dem om morgen i fægtehallen. De bor lidt fra os andre, men de bor også rigtig godt - i et splinternyt hus med bordtennisbord og meget andet sjov. Vejret hjælper også på humøret efter som der er en behaglig 15 grader og høj solskin hver eneste dag. Der er et enormt mangle på dommere til stævnet i år, så på fredag bliver den danske delegation styrket med endnu en gammel Cabries-veteran, nemlig Philp Femø. Han deltog selv som aktiv kadet for en fire, fem år siden og kommer nu til Provence som dommer. Udover Philip, så har jeg også fået Wojtek vores gamle træner i Trekanten til at komme fra Eindhoven i Holland, og Grezgorz kommer fra vestfrankring. Så jeg har fået samlet en god bid af hard-core Trekanten-banden til dommrestaben. Jeg er ved at blive kendt som lidt af en problemknuser her i byen tror jeg. De nationer som mangler dommere står til at skulle betale store dommerbøder og det kommer til at finasiere de mange billletter uden problemer.
Stefan Everitt taber i kortspil og har skrevet noget i panden. Stefan må selv sige hvad der står når i møder ham hjemme i klubben.
På lejren er der tre russere, en masse japanere og et hold tyskere fra den store tyske klub Heidenheim. Det er desværre ikke de bedste Heidenheimfægtere, fordi de skal til et stor stævne på Rügen denne weekend og kunne derfor ikke komme til Cabries. Der er desværre ikke så mange piger til Martine. Men planen er i morgen at se om vi kan få hende til Aix hvor hun kan fægte med det franske landshold. Sidst lægger jeg lige en lille youtube video op, som min atletik-homie Andreas Trajkovski fra OL i Singapore har lagt op på sin facebook profil.. den er mest ment som en motivationsvideo til alle jer der skal til stævner, og gerne vil bygge en vinderstemning op inden. Videoen bør ses med ørebøffer på og lyden skruet godt op.. enjoy!
Senest opdateret: Onsdag, 07. december 2011 22:43
Så klarede jeg endelig den FIE eksamen
Søndag, 20. november 2011 13:14
Så lykkes det endelig at klare FIE dommereksamen
World cuppen i Bratislava 2011 vil ikke blive husket som den helt store succes for Trekanten. Vores drenge fægtede ikke optimalt og var lidt nede over det. Mikkel Puggaard-Hess vidste dog tegn på at være på vej tilbage i god form efter sit uheld sidste sæson. Men alt var jo ikke ulykke på denne tur. Man plejer jo at sige at tredje gang er lykkens gang, og i så fald skulle dette vise sig at være sandt for mig og min fremtid som FIE dommer. Om fredagen var jeg til dommereksamen i Slovakiets svar på Idrætens hus i Brøndby. Dom Sportu som det hedder. Et mindre højhus i meget grå Sovjet-beton, mørke træpaneler af den slags hvor man tager billigt træ og forsøger at få det til at ligne halv-dyrt træ, neon-rør eller 210 watts pære i loftet, brun eller brækket cremfarvet karry-gul på væggene, en lugt af kraftig blomster-klor-lugtende rengøringsmiddel og sort-hvide billeder fra den gang Slovakiet vist nok vandt en flot 51 plads ved VM i kunstskøjteløb i 1957. Eksamen blev ledet af den rutinerede og meget erfarne FIE dommer Klaus Janka og en lettere forvirret gut fra Tunisien, hvis navn jeg ikke husker lige nu. Han insisterede på at undervise på fransk, selvom kun ca. 3 personer rent faktisk fattede noget af det. Når det endelig kom frem på engelsk så fik han selv den mest simple kendelse til at lyde som om man skulle redde Grækenlands økonomi eller få høns til at lægge firkantede æg. Ligemeget hvad så endte det hele lykkeligt og jeg havde vistnok kun en fejl i video-eksamen.
Så havde jeg heldigvis en sen billet hjem fra Wien den næste dag, hvilket betød at jeg kunne dømme ved world cuppen den næste dag. Det var godt for FIEs nye regler siger at når man har gennemført eksamen, så skal dømme to world cup stævner for at blive rigtig dommer. Man går altså fra noget der hedder FIE P dommer til FIE B dommer. Så jeg kunne altså klare det ene stævne på denne måde. Det gik godt og på hele dagen jokkede jeg også her kun en gang i spinaten, men der var Klaus og den uforstålige tuneser i den anden ende af hallen, så who cares?? (måske ham der tabte kampen....)
Så om jeg nu skal ud og dømme en masse er uvist. Jeg har i forvejen vildt travlt som træner og skal i 2012 starte en DIF uddannelse, hvor jeg bliver noget der hedder diplom-træner. Så weekenderne skal nok blive slagtet en efter en. Men det er enormt praktisk at Danmark har flere FIE dommere. Mads Hejrskov har igennem mange år været den eneste aktive FIE dommer fra Danmark, og det er en meget skrøbelig situation, som nu er blevet lidt udbedret. Martin Brandt Rasmussen fra JAF klarede også skærene i weekenden. Nu må vi se om vi begge eller en af os kommer til Lignano den 7. januar hvor det næste godkendelses world cuptil B dommer bliver fægtet.
Sidst skal der siges en stor tak til Mads Hejrskov for hjælpen op til eksamen!